ViDA: fra e-fakturering til digital momsrapportering

Hvordan e-fakturering og digital momsrapportering ændrer moms compliance

Et overblik over ViDA’s digitale rapporteringskrav og den danske udvikling

‍

Det handler om momskontrol!
ViDA er ikke primært e-fakturering. Det er det også, men for grænseoverskridende B2B-transaktioner er formålet hurtigere, standardiseret og transaktionsbaseret momsindsigt og kontrol. Struktureret e-fakturering skaber pålidelige maskinlæsbare data. Digital rapportering sender de foreskrevne data “real-time” til de nationale skattemyndigheder. Central VIES muliggør matching og analyse på tværs af EU. Spørgsmålet er, om Danmark også vælger at udvide digital rapportering til indenlandske transaktioner.

Resumé

EU’s ViDA-pakke ændrer den grundlæggende model for momscompliance ved grænseoverskridende handel. Fra 1. juli 2030 erstattes den nuværende periodiske og aggregerede rapportering for relevante B2B-transaktioner i EU af transaktionsbaserede digitale rapporteringskrav (Digital Reporting Requirements – DRR), som bygger på strukturerede elektroniske fakturaer.

Konsekvensen er, at momscompliance skal ske tidligere i processen. Hvor fejl i dag ofte kan opdages og korrigeres ved udarbejdelsen af momsangivelsen, vil centrale transaktionsdata og momsmæssige indikatorer under ViDA være tilgængelige for skattemyndighederne på faktureringstidspunktet eller 5 dage efter i visse situationer.

• E-fakturering er grundlaget for at skabe og udveksle strukturerede data.
• Digital rapportering er skattemyndighedernes grundlag for at lave kontrol.
• Den nationale skattemyndighed er fortsat virksomhedens rapporteringsmodtager.
• Central VIES-systemet er EU’s platform til deling, matching og analyse for medlemsstaterne.
• Et af de centrale spørgsmål i Danmark er, om man på sigt vælger at indføre digital rapportering på indenlandske transaktioner.

1. ViDA er en reform af momskontrollen – ikke ”kun” et e-faktureringsprojekt

ViDA har flere formål, herunder forenkling og lavere complianceomkostninger. Men logikken bag e-fakturering og digital rapportering handler overvejende om bedre momskontrol. EU ønsker, at skattemyndighederne modtager standardiserede transaktionsdata real time, så man tidligt kan identificere svig, uoverensstemmelser og manglende compliance.

| Forløb | Funktion |

| --- | --- |

| Transaktion | Den økonomiske hændelse. |

| Struktureret e-faktura | Skaber maskinlæsbare, standardiserede data ved kilden. |

| Digital rapportering | Rapporterer de foreskrevne transaktionsdata til den nationale skattemyndighed. |

| Central VIES | Deler, matcher og analyserer grænseoverskridende data på EU-niveau. |

Hvorfor struktureret e-fakturering er nødvendig

En PDF kan læses af et menneske, men udgør ikke i sig selv en fælles maskinlæsbar datamodel. ViDA kobler derfor digital rapportering til elektronisk fakturering. Det vil sige, at fakturadata kan valideres, udtrækkes og rapporteres automatisk.

En nyttig måde at se det på
Målet er ikke i sig selv, at alle virksomheder skal sende XML-fakturaer. Målet er rettidige og sammenlignelige momsdata. Struktureret e-fakturering er den skalerbare metode til at skabe disse data ved kilden.

Ændringen i compliancecyklussen

| Traditionel momsproces | ViDA-retningen |

| --- | --- |

| Faktura → bogføring → periodisk momsangivelse | Transaktion → struktureret faktura → digital rapportering |

| Aggregerede oplysninger | Transaktionsbaserede oplysninger |

| Kontrol sker ofte senere | Kontroldata modtages ”real-time” |

| EU-salg uden moms / VIES på aggregeret niveau | Central VIES modtager detaljerede grænseoverskridende data |

| Fejl kan ofte korrigeres efterfølgende | Korrekt momsbehandling bliver vigtigere tidligere i processen |

2. Hvad rapporteres faktisk under digital rapportering?

Digital rapportering tager udgangspunkt i fakturakravene, men er ikke blot en kopi af hele fakturaen. Momssystemdirektivet identificerer de rapporteringspligtige grænseoverskridende transaktioner og fastlægger derefter de oplysninger, der skal rapporteres for den enkelte transaktion.

Den direkte kobling til fakturakravene

Momsdirektivets artikel 264 henviser til bestemte oplysninger i artikel 226, som regulerer indholdet af en momsfaktura. En stor del af den digitale rapportering kommer derfor naturligt fra den strukturerede e-faktura.

| Datapunkter | Digital rapportering | Betydning |

| --- | --- | --- |

| Fakturadato og fortløbende fakturanummer | Ja | Identifikation af dokument/transaktion. |

| Leverandørens og kundens momsnumre | Ja | Forbinder modparter på tværs af medlemsstater. |

| Varernes art/mængde eller ydelsens art/omfang | Ja | Giver kontekst til transaktionen. |

| Leverings-/transaktionsdato | Ja | Knytter rapporteringen til den afgiftspligtige begivenhed. |

| Afgiftsgrundlag | Ja | Transaktionens værdi. |

| Fritagelse / omvendt betalingspligt | Hvor relevant | Kommunikerer centrale momsmæssige oplysninger på fakturaen. |

| Reference til korrigeret/original faktura | Hvor relevant | Knytter kreditnotaer og korrektioner til originalen. |

| Betalingskontoidentifikation | I relevante felter | Kan understøtte analyse af finansielle strømme. |

Den afgørende sondring
Den digitale rapportering sker af centrale fakta om transaktionen. Det forklarer ikke, hvorfor momsbehandlingen juridisk er korrekt. Analyse af leveringssted, fritagelser, fradragsret mv. skal fortsat ske i virksomhedens processer og systemer.

Rapporteringshastighed

For leverandørsiden rapporteres data som udgangspunkt, når fakturaen udstedes eller skulle have været udstedt. For relevante købstransaktioner er fristen senest fem dage efter modtagelsen af fakturaen, hvor køber skal rapportere til skattemyndighederne. Medlemsstaterne kan vælge ikke at kræve rapportering af køber for de forskellige erhvervelser.

3. Virksomhed → national skattemyndighed → Central VIES

ViDA etablerer ikke en fælles EU-portal, hvor virksomheder selv indberetter. Den afgiftspligtige rapporterer til den medlemsstat, der har udstedt det momsnummer, som anvendes ved transaktionen. En tredjepart kan foretage den tekniske indsendelse på virksomhedens vegne.

| Subjekt | Rolle |

| --- | --- |

| Dansk virksomhed / systemudbyder | Indsender digital rapportering. |

| Skattestyrelsen / dansk nationalt system | Modtager og håndterer de danske data. |

| Central VIES | Modtager relevante oplysninger fra medlemsstaternes nationale systemer og understøtter EU-dækkende kontrol. |

| Andre medlemsstaters myndigheder | Kan anvende de delte oplysninger til kontrol og matching. |

Hvorfor Central VIES ændrer kontrollen

Central VIES er designet til at behandle og krydstjekke detaljerede oplysninger fra medlemsstaterne. Det gør det muligt at identificere uoverensstemmelser mellem modparter og transaktionskæder langt hurtigere end med dagens listesystem.

Eksempel
Danmark rapporterer, at en dansk leverandør har solgt EUR 100.000 til en tysk kunde, mens Tyskland rapporterer, at kunden har erhvervet EUR 80.000 fra den danske leverandør. Forskellen på EUR 20.000 bliver et maskinelt identificerbart kontrolsignal, der kan medføre en kontrol.

Den strategiske konsekvens

Skattemyndighederne får i stigende grad data, som gør dem i stand til at danne deres eget billede af virksomhedens grænseoverskridende momsposition. Kvaliteten af stamdata, fakturaoplysninger og momsbestemmelse bliver derfor en del af kontrolmiljøet, og altså ikke blot et spørgsmål om oprydning ved momsangivelsen.

4. Danmark – hvilken vej går vi?

Danmark har allerede en række byggesten, der kan understøtte en bredere digital momsmodel i form af digital bogføring, standardisering af bogføringsdata, SAF-T, NemHandel og struktureret e-fakturering samt ambitionen om mere automatisk myndighedsrapportering fra bogføringssystemer.

Vi afventer fortsat Skattestyrelsens udkast til, hvordan den digitale rapportering skal se ud i Danmark, herunder bl.a. hvilke data der skal rapporteres, samt om det kommer til at gælde indenlandske transaktioner. Umiddelbart synes det ikke at være den danske retning, men f.eks. har Belgien fremsat forslag om, at der skal ske indenlandsk rapportering både for leverandøren og køber. Det bliver interessant at se Skattestyrelsens udspil, der forventes at komme hen over efteråret.

5. Hvad betyder ViDA for virksomheder og momsteknologi?

ViDA flytter fokus tættere på transaktionen. Fra at udarbejde den korrekte momsangivelse til at få den enkelte transaktion korrekt, før eller når den bliver rapporteringspligtig. Det vil i praksis sige, at det skal sikres, at fakturaen er rigtig på faktureringstidspunktet. Det er selvsagt ikke anderledes i dag, men den store forskel er, at man skal rapportere sine data ”real-time”, hvilket vil afstedkomme digital kontrol hos myndighederne. Det betyder:

• Stamdata og momskoder får større kontrolmæssig betydning.
• VAT determination bliver vigtigere før fakturering og bogføring – ikke kun ved periodens afslutning.
• E-fakturering og digital rapportering er to sammenhængende, men forskellige funktioner, jf. dokumentudveksling og momsrapportering.
• Validering, afstemning, undtagelseshåndtering og dokumentation bliver centrale kontrolfunktioner.
• Hvis Danmark går videre med indenlandsk transaktionsrapportering, kan den samme udvikling brede sig fra EU-handel til hovedparten af virksomhedens B2B-transaktioner.

{{cta:proev-gratis}}

Kilder

• Europa-Kommissionen – VAT in the Digital Age (ViDA). Overblik, tidsplan og politiske målsætninger.
• Rådets direktiv (EU) 2025/516. Den centrale ændring af momssystemdirektivet. Se bl.a. artikel 217, 218, 222, 226 og 262-264.
• Rådets forordning (EU) 2025/517. Retsgrundlaget for Central VIES og medlemsstaternes nationale elektroniske systemer.
• Bogføringsloven, lov nr. 700 af 24. maj 2022. Dansk retligt fundament for digital bogføring og e-faktureringskapacitet.
• Erhvervsstyrelsen – NemHandel. Officiel beskrivelse af den fælles digitale infrastruktur for strukturerede forretningsdokumenter.
• Erhvervsstyrelsen – Automatisk Erhvervsrapportering. Program for standardiserede finansielle data og mere direkte rapportering fra bogføringssystemer.
• Erhvervsstyrelsen – Standardkontoplan / SAF-T. Materiale om standardiserede bogføringsdata og udveksling af data med bl.a. myndigheder.
• Skattestyrelsen – API-løsning til momsindberetning (NemVirksomhed). Regnskabssystemer kan overføre data til momsangivelsen i TastSelv Erhverv; den endelige indberetning godkendes af indberetteren.
• Skattestyrelsen – Sådan indberetter du moms. Beskriver autorisation af regnskabssystemudbyderen og kravet om, at virksomheden eller revisor selv godkender den endelige momsindberetning.

Artiklen er generel information og udgør ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning.