De ”nye” momskrav til bogføringssystemer

Erhvervsstyrelsen udstedte den 22. september 2026 en ændring af bekendtgørelsen om krav til digitale standardbogføringssystemer. Ændringsbekendtgørelsen skal blandt andet fremme automatisering, e-fakturering og digital indberetning og dermed gøre virksomhedernes administrative processer mere effektive.

På momsområdet viderefører og præciserer bekendtgørelsen en række krav, som allerede fremgik af bekendtgørelsen fra 2023. Bogføringssystemerne skal blandt andet understøtte Skattestyrelsens standardmomskoder, digital momsindberetning og en bogføringsguide eller konteringsvejledning. Momskodevalget er samtidig blevet gjort til en mere udtrykkelig del af den hjælp, systemerne skal tilbyde brugeren.

Kravene kan give mere ensartede data og mere effektive arbejdsgange. Men de løser ikke en væsentlig del af momsarbejdet. Nemlig at afgøre, hvordan den enkelte transaktion faktisk skal behandles momsmæssigt. Dette er selvsagt den juridiske kvalifikation af alle transaktioner i relation til momsloven, dvs. hvordan håndteres salg og køb ud fra et momsmæssigt perspektiv.

Hvilke bogføringssystemer er omfattet?

Kravene retter sig mod udbydere af registrerede digitale standardbogføringssystemer. Det er de systemer, som virksomheder omfattet af bogføringslovens krav om digital bogføring typisk anvender.

Erhvervsstyrelsen registrerer systemerne og fører en offentlig fortegnelse over de løsninger, der opfylder kravene. Når en virksomhed vælger et registreret system, skal den derfor kunne regne med, at systemet opfylder de lovbestemte minimumskrav til blandt andet bogføring, opbevaring, datasikkerhed og automatisering.

Det betyder imidlertid ikke, at Erhvervsstyrelsen har godkendt kvaliteten af systemets momsmæssige vurderinger. Registreringen viser, at systemet opfylder de tekniske og funktionelle minimumskrav – ikke at det nødvendigvis vælger den korrekte momsbehandling for den enkelte transaktion.

På momsområdet er især fire områder relevante:

• Skattestyrelsens standardmomskoder
• bogføringsguide eller konteringsvejledning
• digital momsindberetning
• standardiseret udveksling af bogføringsdata

Understøttelse af Skattestyrelsens standardmomskoder

Et registreret bogføringssystem skal understøtte anvendelsen af Skattestyrelsens standardmomskoder.

Kravet om understøttelse af standardmomskoder er ikke nyt. Det fremgik allerede af bekendtgørelsen fra 2023, at bogføringssystemet skulle gøre det muligt at mappe til standardmomskoder.

Den nye formulering er imidlertid mere præcis. Systemet skal nu enten tilbyde kunden at anvende alle Skattestyrelsens standardmomskoder direkte eller stille et værktøj til rådighed, der gør det enkelt at mappe systemets egne momskoder til dem.

Det er et vigtigt skridt mod mere ensartede data. Når forskellige bogføringssystemer kan koble deres interne momskoder til et fælles sæt af standardmomskoder, bliver det lettere at udveksle data, foretage kontroller og understøtte digital indberetning.

Men standardiseringen besvarer ikke det centrale momsspørgsmål: Hvilken momskode er den rigtige for den konkrete transaktion?

Det kræver fortsat en vurdering af blandt andet:

• hvad der er købt eller solgt,
• hvor leverandør og kunde er etableret,
• hvor varen eller ydelsen leveres,
• om der gælder omvendt betalingspligt,
• om transaktionen er momsfritaget,
• om virksomheden har fuld, delvis eller ingen fradragsret,
• og om fakturaen opfylder de relevante dokumentationskrav.

Bekendtgørelsen standardiserer dermed i høj grad måden, resultatet registreres på. Den stiller ikke krav om, at bogføringssystemet selv foretager den juridiske vurdering, der leder frem til resultatet.

Man kan derfor sige, at bekendtgørelsen standardiserer det sprog, som systemerne bruger til at beskrive momsbehandlingen, men ikke den beslutningsproces, der afgør, hvilken momskode der er korrekt.

Hvad er en digital bogføringsassistent?

Allerede bekendtgørelsen fra 2023 indeholdt krav om, at bogføringssystemet skulle understøtte korrekt bogføring gennem en bogføringsguide eller konteringsvejledning.

I den nye bekendtgørelse er det gjort mere udtrykkeligt, at hjælpen også skal omfatte valg af momskode.

Kravet kan opfyldes på flere måder. Systemet kan have en indbygget bogføringsguide eller assistent, der hjælper brugeren med at kontere, vælge momskode og bogføre. Systemet kan også indeholde eller linke til en konteringsvejledning hos en tredjepart. Endelig kan systemet give brugeren mulighed for selv at indtaste en konteringsvejledning for den enkelte konto og momskode.

Betegnelsen ”bogføringsassistent” kan derfor give indtryk af et mere omfattende krav, end der reelt er tale om.

Der er ikke nødvendigvis krav om en intelligent eller automatiseret assistent. En statisk vejledning, et link til en ekstern guide eller en instruktion, som brugeren selv har oprettet, kan være tilstrækkelig.

Der stilles heller ikke krav om, at assistenten:

• læser og fortolker den enkelte faktura,
• undersøger leverandørens og kundens forhold,
• vurderer transaktionens momsmæssige leveringssted,
• afgør, om der gælder omvendt betalingspligt,
• vurderer virksomhedens fradragsret,
• kontrollerer, om fakturaens moms er korrekt,
• eller dokumenterer den juridiske begrundelse for den valgte momskode.

Bogføringsassistenten kan således hjælpe brugeren med at finde og anvende en momskode uden nødvendigvis at kunne afgøre, om momskoden materielt set er korrekt.

Den nye formulering gør altså momskodevalget mere synligt som en del af systemets funktionalitet. Men den opstiller ikke et resultatkrav om, at systemets forslag skal være momsretligt korrekt.

Digital indberetning medfører ikke i sig selv korrekt moms

Bogføringssystemerne skal desuden kunne understøtte indberetning af moms via Skattestyrelsens moms-API.

Dette krav er heller ikke nyt. Det fandtes allerede i bekendtgørelsen fra 2023 og videreføres i ændringsbekendtgørelsen.

Moms-API’et kan gøre selve indberetningsprocessen lettere og reducere behovet for manuel overførsel af beløb fra bogføringssystemet til momsangivelsen. Det mindsker risikoen for tastefejl og kan gøre processen mere effektiv.

Men også her er det vigtigt at skelne mellem teknisk indberetning og materiel momskontrol.

Et system kan overføre de bogførte momsbeløb korrekt til Skattestyrelsen, selvom en eller flere af de underliggende transaktioner er bogført med en forkert momskode. En teknisk fejlfri indberetning kan derfor stadig indeholde en materielt forkert momsangivelse.

Moms-API’et kontrollerer ikke i sig selv, om virksomheden eksempelvis har:

• behandlet et EU-køb korrekt,
• anvendt reverse charge på en udenlandsk ydelse,
• beregnet erhvervelsesmoms,
• foretaget den rigtige fordeling af købsmoms,
• fratrukket moms på en udgift uden fradragsret,
• eller overset dansk moms på en grænseoverskridende transaktion.

Digital indberetning effektiviserer med andre ord transporten af data. Den garanterer ikke kvaliteten af de data, der bliver indberettet.

Bedre og mere tilgængelige bogføringsdata

Ændringsbekendtgørelsen viderefører og præciserer kravene til standardiseret eksport og import af bogføringsdata. Et registreret bogføringssystem skal kunne generere, eksportere og indlæse den standardfil, som myndighederne har fastlagt.

I praksis er den centrale standard SAF-T – Standard Audit File for Tax. SAF-T er et struktureret og maskinlæsbart XML-format, som gør det muligt at udveksle regnskabsdata på en ensartet måde på tværs af bogføringssystemer.

Med SAF-T 2.0 er blandt andet MasterFiles og GeneralLedgerEntries obligatoriske dele af filen. Det betyder, at standardfilen kan indeholde både stamdata og hovedbogsposteringer med de relationer og identifikatorer, der er nødvendige for at følge posteringerne gennem bogføringen. Standarden indeholder desuden felter, som er obligatoriske, hvis de pågældende oplysninger anvendes i systemet – de såkaldte MIFU-felter, ”Mandatory If Used”.

Bekendtgørelsen stiller samtidig krav om dataportabilitet. Bogføringssystemet skal kunne eksportere virksomhedens bogførte transaktioner i myndighedernes standardformat og understøtte overførsel af de tilhørende digitale bilag. Systemet skal tilsvarende kunne indlæse oplysninger fra en standardfil.

Bogføringsmaterialet skal desuden være entydigt knyttet til den virksomhed, det vedrører. Det er særligt relevant i systemer, hvor eksempelvis en bogføringsvirksomhed fører regnskab for mange kunder. Her skal den enkelte virksomheds transaktioner og bilag kunne fremsøges og udtrækkes særskilt på grundlag af virksomhedens stamoplysninger.

Momskontrol

For momskontrollen er det navnlig relevant, at en standardiseret dataudlæsning kan indeholde oplysninger om blandt andet:

• kontoplan og kontonumre,
• bogførte transaktioner og posteringer,
• debet- og kreditbeløb,
• transaktions- og bogføringsdatoer,
• bilags- og dokumentnumre,
• kunde- og leverandørdata,
• systemets momskoder og mapping til standardmomskoder,
• samt referencer, der kan forbinde posteringerne med det underliggende bogføringsmateriale.

Det giver et langt bedre teknisk grundlag for automatiseret momskontrol. Når hovedbog, stamdata, momskoder og bilagsreferencer kan udlæses i et kendt format, bliver det lettere at gennemføre kontroller på tværs af hele virksomhedens transaktionsgrundlag i stedet for kun at kontrollere stikprøver.

Det giver blandt andet mulighed for automatisk at identificere:

• posteringer på samme konto med forskellige eller usædvanlige momskoder,
• momskoder, som ikke stemmer med leverandørens eller kundens land,
• EU-køb uden beregning af erhvervelsesmoms eller reverse charge,
• forskelle mellem momsbeløbet på fakturaen og den bogførte moms,
• købsmoms på konti, hvor fradragsretten typisk er begrænset eller udelukket,
• transaktioner uden tilknyttet bilag eller med utilstrækkelige bilagsreferencer,
• samt posteringer, hvor bogføringen afviger fra virksomhedens normale transaktionsmønster.

SAF-T er imidlertid et dataformat – ikke en momsmotor. Formatet kan sikre, at oplysningerne stilles til rådighed på en ensartet og maskinlæsbar måde, men det kontrollerer ikke i sig selv, om den anvendte momskode er korrekt, om en udenlandsk ydelse er omfattet af reverse charge, eller om virksomheden har hel, delvis eller ingen fradragsret.

Hvis en transaktion allerede er bogført med en forkert momskode, vil SAF-T som udgangspunkt blot gøre det muligt at eksportere den forkerte registrering på en struktureret måde.

Bekendtgørelsen og SAF-T-standarden skaber derfor en væsentlig digital infrastruktur for automatiseret kontrol. Men det kræver fortsat særskilt momsviden og kontrolfunktionalitet at koble oplysningerne fra bogføringen med fakturaens indhold og de momsretlige regler – og dermed afgøre, om den registrerede momsbehandling faktisk er korrekt.

Hvad betyder ændringsbekendtgørelsen for virksomhederne?

Virksomhederne kan forvente, at deres bogføringssystemer i stigende grad understøtter standardiserede momskoder, digitale arbejdsgange og direkte indberetning.

Det er positivt og kan reducere en række administrative fejl. Men virksomhederne bør ikke forveksle et registreret bogføringssystem med en garanti for, at alle transaktioner behandles korrekt momsmæssigt.

Ansvaret for momsbehandlingen ligger fortsat hos virksomheden.

Få kontrol over momsen – ikke kun indberetningen

Et registreret bogføringssystem kan strukturere data, foreslå momskoder og sende momsangivelsen digitalt. Men det er ikke en garanti for, at den enkelte transaktion er behandlet korrekt.

VhAT kontrollerer virksomhedens transaktioner og bilag, anvender momsreglerne og identificerer posteringer, som bør undersøges eller korrigeres.

‍

{{cta:proev-gratis}}

‍