SAF-T 2.1: Skattestyrelsen kan let kontrollere din momshåndtering

Fra den 1. januar 2027 skal registrerede digitale bogføringssystemer i Danmark understøtte SAF-T version 2.1. Det betyder, at virksomhedernes bogføringsdata skal kunne udveksles i et standardiseret og maskinlæsbart format – helt ned på transaktionsniveau.

For den enkelte virksomhed kan ændringen umiddelbart ligne et teknisk krav til bogføringssystemet. Men SAF-T er også en vigtig brik i udviklingen mod mere automatiseret momsindberetning og mere databaseret skattekontrol.

Det bliver lettere at flytte og dele regnskabsdata. Samtidig bliver det lettere for myndighederne at analysere store mængder bogføringsdata, afstemme momsangivelsen mod de underliggende posteringer og identificere transaktioner, der bør undersøges nærmere.

Men SAF-T gør ikke i sig selv momsen rigtig.

Hvad er SAF-T?

SAF-T står for Standard Audit File for Tax og er et internationalt standardformat udviklet af OECD.

Formatet gør det muligt at udveksle bogførings- og regnskabsdata i en struktureret XML-fil. I stedet for at data skal udlæses i forskellige regneark, rapporter og systemspecifikke formater, får de en fælles struktur, som andre systemer og offentlige myndigheder kan læse automatisk.

Registrerede bogføringssystemer skal allerede understøtte SAF-T, men de eksisterende krav omfatter primært virksomhedens grundlæggende stamoplysninger.

Fra den 1. januar 2027 bliver kravene væsentligt udvidet.

Hvad kommer SAF-T 2.1 til at indeholde?

SAF-T 2.1 skal blandt andet kunne indeholde:

• virksomhedens stamoplysninger
• kontoplan og kontomapping
• oplysninger om kunder og leverandører
• bogførte transaktioner og posteringer
• faktura- og bilagsreferencer
• anvendte momskoder
• momsgrundlag og momsbeløb pr. transaktion
• oplysninger om delvis momsfradragsret
• forbindelse mellem posteringer og de tilhørende bilag.

Registrerede bogføringssystemer skal kunne generere, eksportere og importere SAF-T-filen. De skal desuden kunne eksportere de digitale bilag med identifikation, så bilagene kan forbindes med de relevante transaktioner.

Det gør SAF-T til mere end et simpelt udtræksformat. Det bliver en fælles datastruktur, der kan anvendes ved systemskifte, offentlig indberetning og myndighedskontrol.

Hvad skal danske virksomheder gøre?

For de fleste danske virksomheder bliver SAF-T 2.1 først og fremmest et krav til udbyderen af deres bogføringssystem.

Anvender virksomheden et registreret digitalt bogføringssystem, er det systemudbyderen, der skal sikre, at systemet understøtter SAF-T 2.1 fra den 1. januar 2027. Virksomheden skal derfor normalt ikke selv udvikle en SAF-T-løsning.

Virksomheden har imidlertid fortsat ansvaret for, at bogføringen er korrekt. Det gælder blandt andet:

• at alle transaktioner bliver registreret
• at transaktionerne bogføres på de rigtige konti
• at de korrekte momskoder anvendes
• at momsfradraget bliver beregnet korrekt
• at bilag og posteringer kan forbindes
• at momsangivelsen stemmer med bogføringen.

SAF-T standardiserer de oplysninger, der kan udveksles. Standarden vurderer ikke, om den momsmæssige behandling er korrekt.

En forkert momskode bliver derfor ikke korrekt af at blive placeret i en SAF-T-fil.

Får Skattestyrelsen automatisk adgang til alle transaktioner?

Nej. SAF-T 2.1 betyder ikke i sig selv, at alle virksomhedens transaktioner automatisk og løbende sendes til Skattestyrelsen.

Der er forskel på:

• den almindelige indberetning af momsangivelsens samlede beløb via Skattestyrelsens moms-API, og
• muligheden for at udlevere de bagvedliggende bogføringsdata i SAF-T-format.

SAF-T sikrer, at data kan genereres og stilles til rådighed i et ensartet format, eksempelvis hvis virksomheden skal indsende materiale i forbindelse med en kontrol.

Standarden ændrer altså først og fremmest formen og tilgængeligheden af data. Den etablerer ikke i sig selv en realtidsrapportering af samtlige indenlandske transaktioner.

Hvad betyder SAF-T for Skattestyrelsens kontrol?

SAF-T giver mulighed for en mere effektiv og datadrevet kontrol.

Når bogføringsdata kan modtages i et ensartet, struktureret format, bliver det lettere at gennemføre automatiserede analyser på tværs af virksomheder og bogføringssystemer. Skattestyrelsen kan eksempelvis lettere:

• sammenholde momsangivelsen med de underliggende posteringer
• kontrollere, om bogført salg og køb er medtaget i momsangivelsen
• identificere usædvanlige eller inkonsistente momskoder
• finde negative, dobbelte eller manglende posteringer
• kontrollere sammenhængen mellem momsgrundlag og momsbeløb
• identificere periodiseringsforskelle
• kontrollere anvendelsen af delvis fradragsret
• udvælge bestemte transaktioner til nærmere gennemgang
• følge kontrolsporet fra momsangivelsen til posteringen og videre til bilaget.

Det kan gøre fremtidige kontroller hurtigere og mere målrettede. I stedet for først at bruge tid på at indsamle og strukturere forskellige regneark og systemudtræk kan myndigheden arbejde direkte med standardiserede transaktionsdata.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alle virksomheder vil blive kontrolleret mere. Men sandsynligheden for, at afvigelser og systematiske fejl kan findes maskinelt, bliver større.

Kontrolmaterialet kan fremskaffes langt hurtigere

SAF-T betyder også, at bogføringsdata kan udleveres til myndighederne langt hurtigere end tidligere. Når bogføringssystemet skal kunne generere en standardiseret fil med transaktioner, stamdata og momsoplysninger, bliver udleveringen i højere grad et spørgsmål om at danne og eksportere filen – i princippet ved at trykke på en knap.

Virksomheder bør derfor være forberedt på, at de ved en kontrol kan blive bedt om at fremsende et omfattende og struktureret datagrundlag uden først at skulle bruge længere tid på at samle oplysninger fra forskellige systemer og regneark.

Det ændrer også betydningen af den løbende datakvalitet. Tidligere kunne fejl og uensartet brug af momskoder måske først blive synlige, når virksomheden udarbejdede materiale til en kontrol. Med SAF-T vil de bogførte data allerede være struktureret og klar til analyse.

Efter den 1. januar 2027 bliver det derfor endnu vigtigere løbende at sikre, at momskoder, fradragsprocenter, stamdata og forbindelsen mellem posteringer og bilag er korrekte. Fejl bør identificeres og rettes, når de opstår – ikke først når myndighederne anmoder om materialet.

Det vigtige skifte: Fra stikprøver til dataanalyse

Traditionel momskontrol har ofte været baseret på udvalgte perioder, konti eller bilag. Når data bliver mere strukturerede og sammenlignelige, kan kontrollen i højere grad omfatte hele populationen af transaktioner.

Det ændrer risikobilledet.

Hvis en virksomhed konsekvent anvender en forkert momskode på en bestemt type køb, kan fejlen gentage sig på hundredvis af transaktioner. I en manuel stikprøve bliver mønstret ikke nødvendigvis opdaget. I et standardiseret datasæt kan det være langt lettere at identificere.

Det samme gælder eksempelvis:

• køb fra udenlandske leverandører uden beregning af dansk erhvervelsesmoms
• salg til udenlandske kunder med forkert leveringssted
• manglende regulering af privat eller momsfri anvendelse
• fuldt momsfradrag på udgifter med begrænset fradragsret
• transaktioner, hvor den anvendte momskode ikke passer med leverandørens land eller ydelsens karakter.

Jo mere ensartede data bliver, desto lettere bliver det at opstille automatiserede kontrolregler.

SAF-T er standardiseret data – ikke en momsvurdering

SAF-T løser et vigtigt problem: Data fra forskellige bogføringssystemer får en fælles struktur.

Men standarden løser ikke den juridiske vurdering af den enkelte transaktion.

Den korrekte momsbehandling kan blandt andet afhænge af:

• hvad virksomheden konkret har købt eller solgt
• hvor leverandøren og kunden er etableret
• om der er tale om en vare eller en ydelse
• hvor ydelsen bliver leveret, anvendt eller udnyttet
• om købet vedrører momspligtige eller momsfritagne aktiviteter
• om særlige regler om omvendt betalingspligt gælder
• om virksomheden har fuld, delvis eller ingen fradragsret.

Disse oplysninger findes ikke nødvendigvis i bogføringens kontonummer eller momskode. De kan ligge i fakturaen, kontrakten eller den forretningsmæssige sammenhæng.

En teknisk korrekt SAF-T-fil kan derfor sagtens indeholde transaktioner, der er behandlet forkert momsmæssigt.

Hvad bør virksomheder gøre inden 2027?

Virksomheder bør ikke kun spørge deres bogføringssystem, om det bliver klar til SAF-T 2.1. De bør også bruge ændringen som anledning til at gennemgå kvaliteten af deres momsdata.

Det er især relevant at undersøge:

• Om virksomhedens konti er korrekt forbundet med standardkontoplanen.
• Om momskoderne anvendes ensartet på tværs af afdelinger og brugere.
• Om udenlandske køb og salg bliver identificeret korrekt.
• Om momsgrundlag, momsbeløb og fradragsprocent kan dokumenteres pr. transaktion.
• Om fakturaer og andre bilag kan forbindes entydigt med bogføringen.
• Om der findes manuelle posteringer uden tilstrækkelig dokumentation.
• Om momsangivelsen kan afstemmes helt ned til de underliggende transaktioner.

Det er bedre at finde systematiske fejl, før data bliver udleveret til en myndighed, end under en efterfølgende kontrol.

Hvad betyder udviklingen for momsarbejdet?

SAF-T 2.1 er en del af en bredere udvikling, hvor bogføring, e-fakturering, momsindberetning og myndighedskontrol bliver stadig mere digitale og sammenhængende.

På EU-niveau bevæger ViDA-reglerne medlemslandene i retning af elektronisk fakturering og digitale rapporteringskrav. I Danmark skaber SAF-T, standardmomskoder, moms-API’et og de nye krav til registrerede bogføringssystemer et mere standardiseret datagrundlag.

Det gør automatisering mulig. Men det øger samtidig betydningen af datakvalitet og korrekt juridisk vurdering.

Når data kan kontrolleres automatisk, bliver fejl ikke mindre relevante. De bliver lettere at finde.

VhAT kontrollerer indholdet – ikke kun formatet

VhAT analyserer virksomhedens transaktioner og de tilhørende bilag for at vurdere, om den anvendte momsbehandling er korrekt.

Hvor SAF-T standardiserer udveksling af bogføringsdata, fokuserer VhAT på den momsmæssige substans:

• Er den rigtige momskode anvendt?
• Er momsen beregnet korrekt?
• Er fradragsretten rigtig?
• Mangler der erhvervelsesmoms eller omvendt betalingspligt?
• Stemmer bogføringen med fakturaens oplysninger?
• Er der transaktioner, som bør undersøges nærmere?

SAF-T kan gøre data lettere tilgængelige. VhAT kan hjælpe med at sikre, at de data, der bliver gjort tilgængelige, også afspejler den korrekte momsbehandling.

Vil I vide, om jeres momsdata er klar til digital kontrol?

{{cta:proev-gratis}}

‍